Sygdomme og Alexanderteknik
Alexanderteknik er som udgangspunkt en teknik, der mht. sygdomme, er forebyggende. Imidlertid vil en række elever, som henvender sig for at lære Alexanderteknik, have forskellige sygdomme, som man så er nødt til at forholde sig til.
Afhængig af den underliggende årsag til en sygdom kan Alexanderteknik have en positiv virkning på tilstanden. Med Alexanderteknik vil man efterhånden opnå en forbedret kropsbrug ved at forhindre spændingstilstande i musklerne og belastning, både af rygsøjlen og dens led og af kroppens øvrige knogler og led, hvilket i de fleste tilfælde vil have en meget positiv virkning på smertetilstande. Alexanderteknik påvirker således ikke en sygdom, medmindre denne er udløst af spændingstilstande eller dårlig brug af kroppen.
At Alexanderteknik kan hjælpe i forbindelse med sygdomme, er selve udviklingen af Alexanderteknik et godt eksempel på, idet F. M. Alexander afhjalp problemet med sin egen taleforstyrrelse ved en selvudviklet teknik, som han videreudviklede til Alexanderteknik.
Erfaringsmæssigt er en række sygdomme i bevægeapparatet ofte forbundet med spændingstilstande og/eller dårlig brug af kroppen, f. eks.:
Lidelser i ryg, nakke og lænd, herunder discusprolaps
Ischiassmerter
Gigtsygdomme
Spændingshovedpine
Skulderproblemer
Tennisalbue og musearm
Mange andre sygdomstilstande kan ligeledes ofte bedres ved undervisning i Alexanderteknik, f. eks.:
Astma
Parkinsons syge
Stressrelaterede lidelser
Stammen
Undervisningen af en elev, som lider af en sygdom, adskiller sig ikke fra et normalt undervisningsforløb, hvor hele kroppens brug inddrages.
Forløbet af undervisningen tilrettelægges således ikke i forhold til en konkret sygdom, men vil foregå på sædvanlig måde, hvor kroppen oplæres som et hele.