Spørgsmålet hænger uløseligt sammen med, hvad det kan bruges til, hvordan man lærer det, og hvad man får ud af det. Det er lidt som at forklare en ukendt smag til en person, som ikke har fornemmet netop dette sanseindtryk. Det er ikke let; men når personen har oplevet smagen, er forklaring unødvendig.

Naturfolk bevarer ofte en god brug af kroppen

I Alexanderteknik gennemgår man et undervisningsforløb, hvor man af en Alexanderlærer bliver hjulpet til at opnå et mere hensigtsmæssigt bevægelsesmønster og en bedre brug af kroppen, med andre ord at ændre den motoriske adfærd. Man skal således selv gøre en aktiv indsats og efterhånden overføre det, man lærer i undervisningen, på samtlige sine bevægelser i dagligdagen.

Et basalt princip i Alexanderteknik er, at næsten alle mennesker med den moderne livsførelse livet igennem får en række dårlige vaner og dermed en dårlig brug af kroppen, en brug, der opfattes som værende rigtig. Dette kaldes forkert vurderingssans. For at man kan fjerne de dårlige vaner og etablere nye vaner, skal man gøres bevidst om, hvornår man gør noget forkert. Alexanderlæreren lærer en at stoppe den dårlige vane, og man lærer, hvad man i stedet bør gøre. I starten vil den nye brug føles forkert, og denne forkerte vurderingssans hænger nøje sammen med den dårlige vane. Man kan derfor ikke selv lære sig at ændre på de dårlige vaner, men er nødt til at have hjælp hos en lærer i kortere eller længere tid i begyndelsen. Man lærer under forløbet at undgå unødvendige spændinger i kroppens muskler, især omkring leddene, hvilket betyder, at man opnår bedre bevægelighed og bedre blodgennemstrømning samt mindre belastning.

I Alexanderteknikken arbejder man med det totale, dynamiske mønster for kropsbrug og -bevægelser, et mønster som udgår fra det indbyrdes forhold mellem hoved, nakke og ryg. Dette samspil kaldes for den primære kontrol. Når samspillet/ den primære kontrol fungerer, vil resten automatisk gå meget lettere og langt hen ad vejen "rette" sig selv ind.

Alt dette kan ikke klares, uden at man hele tiden er meget bevidst om, hvad man foretager sig, hvorved sindet også medinddrages. Påvirkning af krop og sind kan ikke adskilles, men foregår nødvendigvis samtidig.

Efter et antal undervisningstimer kan eleven begynde at bruge teknikken i sin dagligdag, under sportsudøvelse, arbejde etc., hvor bevægelsesmønstret og kropsbrugen vil blive stadig bedre. Når man er så langt, at man kan tage sagen i sin egen hånd, og man ikke er afhængig af en lærer, kan man forbedre sin helbredstilstand og forebygge sygdomme.

Alexanderteknik er således en slags ”genopdragelse”, hvorunder man genindlærer det originale mønster (den rigtige dynamik), og den er derfor særdeles anbefalelsesværdig til forebyggelse af de tilstande, som opstår ved dårlig brug af kroppen og af unødvendige spændinger i muskler og omkring led, herunder at afbøde virkningen af aldringsprocesserne, så et godt helbred bevares, også i en høj alder.